Kunstprojekt Omsorgsbænken i Rønhaveparken part 3
Dansk/English/Deutsch
Projekt Omsorgsbænk – sidste kapitel 🌿
Så er vi nået til den allersidste fase af Projekt Omsorgsbænk – og jeg kan næsten ikke forstå, at vi er her nu.
Projektet startede med et ønske om at skabe et fysisk symbol på omsorg og fællesskab – et sted, hvor mennesker kan sætte sig, trække vejret og finde et øjebliks ro midt i hverdagen. Bænken er tænkt som et samlingspunkt i byen, men også som et sted med plads til eftertanke – særligt med tanke på de mennesker, der har haft brug for støtte og tryghed på Sønderborg Krisecenter.
De store net, som igennem mange måneder er blevet fyldt med mosaikker, blev nu limet fast på bænken. Når de er på plads, begynder arbejdet med at fuge – og pludselig smelter alt sammen til det færdige udtryk. Det er et lidt magisk øjeblik, hvor mere end et års tanker, planlægning og utallige timer med små mosaikstykker endelig bliver til en virkelighed, man kan røre ved. Én ting er at have en idé i hovedet – noget helt andet er at se den tage form på en 5 meter lang og 4 tons tung bænk!
Jeg kan selvfølgelig ikke afsløre hele motivet endnu (den overraskelse gemmer vi til indvielsen 😉), men her på billederne kan I se et glimt af, hvordan det hele bygges op.
Jeg er så glad for at have haft mosaikkunstner Simone Vogel ved min side i denne fase. Nettene er tunge, og tempoet skal være højt, fordi limen tørrer hurtigt – det kræver teamwork. Når alle nettene er sat op, begynder næste lag: at bearbejde de tomme flader med frihåndsmotiver. Her kommer elementer som skov, vand og små detaljer, som binder helheden sammen og giver bænken sit helt særlige udtryk.
Siden den del af processen blev afsluttet, har vi arbejdet intenst på at få det endelige udtryk helt på plads. Alle net er nu sat op, og der er lavet en masse freestyle for at skabe bevægelse og liv i overfladen – de små detaljer, der binder historien sammen.
Når man står tæt på bænken, fornemmer man først rigtigt, hvor omfattende arbejdet har været.
Der er brugt over 10.000 små mosaikker – hver og én skåret, pudset, glaseret og placeret i hånden.
Det er næsten umuligt at beskrive med ord, hvor stort et arbejde det har været. Timerne har været utallige, og processen har krævet både præcision, tålmodighed og en god portion stædighed.
Men samtidig er det netop det, der gør bænken så levende – for hvert lille stykke bærer et spor af menneskehånd og nærvær.
Når man ser helheden, forsvinder enkeltdelene næsten – men de er alle en del af fortællingen. En mosaik af omsorg i sig selv.
Dernæst blev bænken fuget, og det ændrede alt. Farverne blev trukket helt frem, kontrasterne kom til live, og bænken fik præcis den dybde og varme, jeg havde drømt om. Det føles som om, den nu står med sin helt egen sjæl – færdig, stærk og fuld af nærvær.
Som det allersidste har bænken fået en helt særlig symbolsk afslutning: I alt 21 vinduer er blevet belagt med 18 karat guld.
De repræsenterer alle de børn, der gennem tiden har haft ophold på Sønderborg Krisecenter – og står som et symbol på alt det guld, vi skal passe på.
Vores fremtid. Vores børn. ✨
Samtidig har jeg tænkt meget over, hvordan projektets historie kan leve videre – også efter indvielsen. Derfor er der sat en plade på bænken med en QR kode på, som du sikkert har scannet for at nå hertil i historien.
Det allersidste handler om omgivelserne. Fundament, græs og parkmiljø skal stå skarpt – og her har kommunens park- og miljøteam været fantastiske.
De står for fliser og rullegræs, så bænken ikke bare står der, men bliver en naturlig del af parken.
Nu er rullegræsset lagt, fliserne på plads og hækken trimmet så smukt, at alt omkring bænken fremstår præcis, som vi havde håbet.
Og så venter det øjeblik, jeg både glæder mig til og bliver lidt rørt over at tænke på: at overdrage bænken til kommunen som den gave, den er. Det bliver markeret med et lille event, hvor også de andre kunstnere fra øvre Perlegade deltager.
📅 Indvielsen finder sted den 17. oktober kl. 14.00, hvor borgmester Erik Lauritzen officielt tager imod bænken.
For mig har dette projekt altid handlet om mere end farver, fliser og form. Det har handlet om mennesker – om at skabe et sted, hvor omsorg kan mærkes, ikke kun i materialet, men i meningen.
Jeg glæder mig helt enormt til at dele det færdige værk med jer – og håber, at bænken i mange år frem vil være et sted, hvor mennesker kan finde ro, nærvær og omsorg. 💚
The Care Bench – Final Chapter 🌿
We’ve reached the very last stage of the Care Bench project – and I can hardly believe it.
What began as a simple wish to create a physical symbol of care and community has now become a real place — a space where people can sit down, breathe, and find a moment of calm in the middle of everyday life.
The bench was meant to be a meeting point for the town, but also a place for quiet reflection — especially in honor of those who have needed support and safety at the Sønderborg Crisis Center.
For months, the large mosaic nets had been taking shape — one piece at a time. Now, they were finally glued to the surface of the bench. Once in place, the grouting began — and suddenly everything came together. It’s a kind of magic, seeing more than a year of thoughts, planning, and countless hours with tiny tiles finally turn into something tangible.
Having an idea in your head is one thing — seeing it take form on a 5-meter-long, 4-ton bench is something else entirely!
I can’t reveal the full design just yet (we’ll save that surprise for the inauguration 😉), but here’s a little glimpse of how it all came together.
I’m so grateful to have had mosaic artist Simone Vogel by my side during this final stage. The nets are heavy, and the glue dries fast — it takes real teamwork to get it done. Once all the mosaics were mounted, we began the next layer: adding freehand details to the empty spaces — elements of forest, water, and small organic forms that tie the story together and bring life to the surface.
Since then, we’ve worked intensively to perfect the final expression. All mosaic sections are now in place, and the freestyle detailing has added movement and energy — those little touches that bind everything together.
Standing close to the bench, you really begin to feel the scope of the work.
Over 10,000 individual tiles have been used — each one cut, sanded, glazed, and placed by hand.
It’s almost impossible to describe the effort in words. It’s been a process of precision, patience, and persistence. But that’s exactly what makes the bench so alive — every single piece carries the imprint of human hands and care.
When you see the whole, the individual pieces almost disappear — but each one is still part of the story.
A mosaic of care, in every sense.
Then came the grouting — and everything changed.
The colors came alive, contrasts deepened, and the bench gained the warmth and depth I had dreamed of. It now feels as if it has its own soul — complete, strong, and full of presence.
As the finishing touch, the bench has received a very special, symbolic detail:
21 windows covered in 18-karat gold.
Each one represents a child who stayed at the Sønderborg Crisis Center — a reminder of the precious lives we must protect.
Our future. Our children. ✨
I also wanted the story behind the project to live on — even after the official opening.
That’s why there’s now a small plaque on the bench with a QR code — which you’ve probably just scanned to read this story.
The final phase focused on the surroundings — the foundation, the grass, and the park setting. The municipality’s Parks and Environment Team has been absolutely fantastic.
They handled the paving and lawn, ensuring that the bench isn’t just placed there, but becomes a natural part of the park.
Now the grass has been rolled out, the tiles are in place, and the hedges trimmed beautifully — everything looks just as we hoped.
And now comes the moment I’ve both looked forward to and felt deeply moved by:
handing over the bench to the municipality as the gift it was always meant to be.
📅 The official inauguration will take place on October 17 at 14:00, where Mayor Erik Lauritzen will officially receive the bench.
For me, this project has always been about more than color, tiles, and form.
It’s been about people — about creating a place where care can be felt, not just in the material, but in the meaning behind it.
I can’t wait to share the finished artwork with you — and I hope the bench will, for many years to come, be a place where people can find peace, presence, and care. 💚
Deutsch:
Projekt Fürsorgebank – das letzte Kapitel 🌿
Nun sind wir in der allerletzten Phase des Projekts Fürsorgebank angekommen – und ich kann es kaum glauben, dass wir wirklich hier stehen.
Das Projekt begann mit dem Wunsch, ein sichtbares Symbol für Fürsorge und Gemeinschaft zu schaffen – einen Ort, an dem Menschen sich setzen, durchatmen und einen Moment der Ruhe im Alltag finden können.
Die Bank soll ein Treffpunkt in der Stadt sein, aber auch ein Ort der Nachdenklichkeit – besonders im Gedenken an diejenigen, die im Frauenhaus Sønderborg Schutz und Geborgenheit gefunden haben.
Die großen Netze, die über viele Monate hinweg mit Mosaiken gefüllt wurden, wurden nun auf die Bank geklebt.
Sobald sie an ihrem Platz waren, begann das Verfugen – und plötzlich verschmolz alles zu einem stimmigen Gesamtbild.
Das ist ein fast magischer Moment, in dem mehr als ein Jahr voller Gedanken, Planung und unzähliger Stunden mit winzigen Mosaikstücken zu einer greifbaren Realität wird.
Etwas im Kopf zu haben, ist das eine – aber es in Form zu sehen, auf einer fünf Meter langen und vier Tonnen schweren Bank, ist etwas völlig anderes!
Natürlich kann ich das vollständige Motiv noch nicht verraten (diese Überraschung heben wir uns für die Einweihung auf 😉),
aber auf den Bildern sieht man bereits einen kleinen Einblick, wie alles entsteht.
Ich bin unglaublich dankbar, in dieser Phase die Mosaikkünstlerin Simone Vogel an meiner Seite gehabt zu haben.
Die Netze sind schwer, und man muss schnell arbeiten, da der Kleber rasch trocknet – das erfordert echtes Teamwork.
Nachdem alle Netze angebracht waren, begann der nächste Schritt:
die freien Flächen mit handgeformten Motiven zu gestalten.
Hier kamen Elemente wie Wald, Wasser und kleine Details hinzu, die das Gesamtbild zusammenbinden und der Bank ihren ganz eigenen Charakter verleihen.
Seit dieser Teil des Prozesses abgeschlossen ist, haben wir intensiv daran gearbeitet, den endgültigen Ausdruck zu perfektionieren.
Alle Netze sind nun montiert, und viele freie Flächen wurden freestyle bearbeitet, um Bewegung und Leben in die Oberfläche zu bringen – diese kleinen Nuancen, die die Geschichte verbinden.
Wenn man ganz nah an der Bank steht, spürt man erst wirklich, wie umfangreich die Arbeit war.
Mehr als 10.000 kleine Mosaikstücke wurden verwendet – jedes einzelne von Hand geschnitten, geschliffen, glasiert und platziert.
Es ist kaum in Worte zu fassen, wie viel Arbeit darin steckt.
Unzählige Stunden, viel Präzision, Geduld und eine gute Portion Sturheit.
Doch genau das verleiht der Bank ihr Leben – jedes Stück trägt die Spur einer menschlichen Hand und echter Nähe.
Im Ganzen verschwinden die Einzelteile fast – und doch sind sie alle Teil der Geschichte.
Eine Mosaik-Erzählung der Fürsorge in sich selbst.
Anschließend wurde die Bank verfugt – und das veränderte alles.
Die Farben traten hervor, die Kontraste wurden lebendig, und die Bank bekam genau die Tiefe und Wärme, von der ich geträumt hatte.
Es fühlt sich an, als hätte sie nun ihre eigene Seele – fertig, stark und voller Präsenz.
Zum krönenden Abschluss erhielt die Bank noch ein besonderes, symbolisches Detail:
Insgesamt wurden 21 Fenster mit 18-karätigem Gold belegt.
Sie stehen für alle Kinder, die im Laufe der Zeit im Frauenhaus Sønderborg Zuflucht gefunden haben –
und symbolisieren all das Gold, das wir beschützen müssen:
unsere Zukunft. Unsere Kinder. ✨
Ich habe auch viel darüber nachgedacht, wie die Geschichte des Projekts weiterleben kann,
auch nach der Einweihung.
Deshalb wurde an der Bank eine Tafel mit einem QR-Code angebracht – wahrscheinlich hast du ihn gescannt, um hierher zu gelangen.
Das Letzte, was blieb, waren die Umgebungsarbeiten: Fundament, Rasen und das Parkumfeld sollten perfekt wirken – und hier hat das Park- und Umweltteam der Kommune großartige Arbeit geleistet.
Sie kümmerten sich um Pflastersteine und Rollrasen, damit die Bank nicht einfach nur dasteht, sondern sich harmonisch in die Umgebung einfügt.
Nun liegt der Rasen, die Fliesen sind verlegt, und die Hecke ist so schön geschnitten, dass alles genau so wirkt, wie wir es uns erträumt hatten.
Und jetzt steht das Ereignis bevor, auf das ich mich so sehr freue – und das mich zugleich rührt:
die Übergabe der Bank an die Kommune als das Geschenk, das sie ist.
Das wird mit einem kleinen Event gefeiert, an dem auch die anderen Künstlerinnen und Künstler aus der oberen Perlegade teilnehmen.
📅 Die Einweihung findet am 17. Oktober um 14:00 Uhr statt,
wo Bürgermeister Erik Lauritzen die Bank offiziell entgegennehmen wird.
Für mich war dieses Projekt immer mehr als Farben, Fliesen und Form.
Es ging um Menschen – darum, einen Ort zu schaffen, an dem Fürsorge spürbar ist.
Nicht nur im Material, sondern in seiner Bedeutung.
Ich freue mich unglaublich, das fertige Werk bald mit euch teilen zu dürfen –
und ich hoffe, dass die Bank noch viele Jahre lang ein Ort bleibt,
an dem Menschen Ruhe, Nähe und Fürsorge finden können. 💚