Tre år med Galleri Mindedahl – træt, stolt og dybt taknemmelig

Den 4. september fyldte Galleri Mindedahl tre år. Ingen stor reception. Ingen fanfare. Faktisk var det på mange måder bare en dag som alle andre.

Men tre år som selvstændig er alligevel ikke bare en dag som alle andre.

Fra København til Sønderborg – og hjem igen

Når jeg kigger tilbage, er der sket mere på tre år, end jeg nok selv når at tænke over i hverdagen. Jeg startede som selvstændig, flyttede fra København, købte hus og kom hjem til Sønderborg – til det sted, hvor jeg er født og opvokset.

Og så begyndte jeg forfra på en helt anden måde.

Jeg er stolt. Jeg er træt. Men på den fede måde.

Ingen fortalte mig, hvor meget man skulle lære

At blive selvstændig har ikke kun handlet om keramik, kreativitet og gode idéer. Jeg har lært økonomisystemer, regler, Fødevarestyrelsen og en hel masse andet, som jeg ikke anede, at jeg en dag skulle vide noget om.

Jeg har lavet fejl. Mange af dem. Der har været frustrationer, og der har ærligt også været en tåre eller to undervejs.

Men jeg ville ikke bytte det.

Det største privilegie

For midt i alt det praktiske står noget, der er meget større: Jeg får hver eneste dag lov til at stå op og lave noget af det, jeg holder allermest af.

Jeg får lov til at lege med kemi, materialer og glasurer. Jeg får lov til at være kreativ, få nye idéer og prøve dem af. Og jeg er gået fra dage foran en computer med Teams-møder og ledelse midt i København til et arbejdende galleri og værksted hjemme i Sønderborg.

Det er en kæmpe forandring. Og det føles stadig som et kæmpe privilegie.

Det her har jeg ikke gjort alene

Der er én, der fortjener en særlig tak. Min mand. Jeg ved efterhånden ikke, hvor mange hylder han har sat op, hvor mange ting han har repareret, eller hvor mange af mine mere eller mindre skøre idéer han bare er gået med på. Den slags opbakning kan ikke måles.

Og så er der alle jer andre: kunder, samarbejdspartnere, venner og mennesker omkring galleriet, som har bakket op, handlet, kigget ind, anbefalet os og været en del af det hele.

Jeg tror på karma. På at det, man sender ud, kommer tilbage på den ene eller anden måde. Og jeg føler virkelig, at jeg har fået meget tilbage.

Et kvarter, der er ved at finde sin egen identitet

Noget af det, jeg slet ikke havde forudset, da jeg begyndte, var fællesskabet. Andre erhvervsdrivende er kommet til, nogle lige før og nogle efter os, og kolleger er blevet til venner.

Det er blevet til netværk, idéer og mange fredagshyggeaftener med et glas rosé. Nye steder er kommet til omkring os, og området er langsomt ved at få sin helt egen identitet.

At få lov til at være en del af den udvikling – og være med til at arbejde for Latinerkvarteret og området omkring os – er faktisk ret stort.

Tre år. Og kun lige begyndt.

Så nej, treårsdagen blev ikke fejret med en stor reception.

Men måske behøvede den heller ikke det.

For når jeg stopper op et øjeblik og ser på, hvad de tre år faktisk har indeholdt, er følelsen først og fremmest én ting:

Dybt, dybt taknemmelig.

Taknemmelig for at kunne leve et liv med mere kreativitet. For menneskerne omkring mig. For dem, der kommer ind ad døren. For dem, der hjælper, når en hylde skal op, en idé skal prøves af eller en dag bare har været lidt for lang.

Og mest af alt taknemmelig for, at rejsen stadig kun føles som begyndelsen.

Tak for de første tre år. ❤️